Hvad betyder restparti?

Restpartier er produkter, der er blevet tilbage fra større produktioner eller leverancer. Disse varer er fortsat af god kvalitet, men af forskellige årsager har de ikke fundet vej til det tiltænkte marked. Det kan være, at der er produceret for mange varer, eller at en virksomhed vil rydde ud i deres lager og gøre plads til nye kollektioner. Restpartier er en fantastisk mulighed for dig som kunde, da de kan købes til en reduceret pris i forhold til den oprindelige værdi.

Har restpartivarer fejl?

Nej, varerne fejler ingenting. Det er varer som er helt magen til dem du finder i andre butikker. Forskellen mellem en restpartivare og en almindelig vare er, at vi køber de rester, som en virksomhed kan have liggende på deres lager. Det betyder også, at vi oftest får et meget begrænset antal på lager. Så hvis du finder noget, du kan lide, er det en god idé at slå til hurtigt, da vi ikke altid kan garantere, at vi kan skaffe flere af samme vare.

Er en vare hos os markeret med mærkatet "Restparti" er det for at være transparente omkring, hvorfor vi kan sælge varen så billigt sammenlignet med andre butikker - og samtidig kan vi synliggøre for dig, at vi har et meget begrænset antal på lager.

Slut med at gode ting går til spilde ✨

Kan jeg bytte restpartivarer?

Ja, restpartivarer er omfattet af vores almindelige returpolitik. Hvis du ikke er helt tilfreds med produktet, når du modtager det, så du kan altid gøre brug af din fortrydelsesret. Du kan læse mere om din fortydelsesret her.

Hvis I har spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, er I altid velkomne til at kontakte vores kundeservice eller spørge personalet i butikkerne.